Stop for kaspersky. Ind med Bitfender

Den russiske invasion af Ukraine har medført, at et stort antal af vores kunder har henvendt sig og bedt os om at tilbyde et alternativt antivirusprogram. Årsagen er naturligvis, at selvom Kaspersky først og fremmest er et internationalt firma uden statslige forbindelser, så ligger Kaspersky’s hovedkvarter i Moskva.

Grundet de massive henvendelser fra vores kunder, samt usikkerheden om hvorvidt myndighederne i den nærmeste fremtid indfører sanktioner på russisk software, heriblandt Kaspersky, har ADDvision besluttet at ophøre helt med at bruge Kaspersky. Vi har fundet et alternativt antivirusprogram, uden tråde til Rusland. Vi implementerer automatisk det nye antivirusprogram hos vores kunder.

Bitdefender erstatter Kaspersky

Vi har arbejdet ihærdigt på at finde det bedste alternativ til Kaspersky, og her har vi besluttet at skifte til Bitdefender, der rangerer lige så højt som Kaspersky – så vi går ikke på kompromis med sikkerheden. Bitdefender vil være det antivirusprogram, vi tilbyder til vores kunder fremover, og vi vil ikke længere tilbyde Kaspersky.

Bitdefender har hovedkvarter i EU (Rumænien), og er en af de førende samt mest anerkendte antivirusprogrammer verden over. Læs mere om Bitdefender antivirusprogrammet her

Vi er fusioneret!

Vi er fusioneret!

ADDvision er de mellemstore virksomheders foretrukne partner – en IT One Stop Shop med nærvær og menneskelighed.

læs mere