Vi søger altid stærke profiler til vores team
Vi udvikler os løbende og søger løbende stærke profiler og specialister inden for vores forretningsområder. Hos os får du spændende opgaver, dybe kundérelationer og et fladt hierarki, hvor du er tæt på forretningen.
Karriere og fællesskab hos ADDvision
1. Faglig udvikling.
Certificeringer, ny teknologi og videreuddannelse – vi investerer i dig.
2. Stærke kunderelationer.
Få et mindre antal kunder at gå i dybden med – og bliv rigtig god til det.
3. Godt fællesskab.
Fredagsbarer, julefrokoster og sommerfestivaler – vi har det sjovt sammen.
4. Høj anciennitet.
Vi holder på folk. Det siger noget om, hvordan vi behandler hinanden.
5. Tværfaglig sparring.
Et stærkt team bag dig med specialister på tværs af fagområder.
Mød en medarbejder
Medarbejderne er ADDvisions vigtigste ressource. En sund virksomhed skabes gennem veluddannede, topmotiverede og stabile medarbejdere.
Mange af vores medarbejdere har langvarige relationer til kunderne, hvilket opleves som et plus fra begge sider.
Grib mulighederne
Thomas Rez har i flere år været studentermedhjælper hos ADDvision og er nu projektkoordinator.
”ADDvision er en arbejdsplads med mange muligheder. Når man har lysten og modet til løbende at få nye udfordringer, er det bare at gribe ud efter dem. Det er fedt at være i en virksomhed, som tager ansvar og giver plads til, at man kan udvikle sig.”
Del af teamet fra dag ét
Projektkoordinator Leyla Omraninejhad arbejder med stort overblik og er en ankermand på flere projekter.
”Jeg er glad for at være hos ADDvision. Her er et supergodt socialt miljø, og jeg har fra første dag følt mig som del af teamet. Det har stor betydning i det daglige arbejde, hvor vi både er tæt på kunderne og har teamet lige bagved til at supportere, når der er behov.”
Ansvar og tryghed
Mike Morten Pedersen er IT-konsulent hos ADDvision har et særligt ansvar for en håndfuld af vores kunder.
”Jeg arbejder tæt med kunden og kender deres forretning, så jeg altid kan træde til. Det sætter jeg stor pris på, og samtidigt er det en stor tryghed, at jeg har et kompetent team af kolleger bagved. Det gælder både drift og sparring på særlige opgaver.”
God plads til udvikling
IT-konsulent Niclas Andersen er specialist indenfor netværk og sikkerhed. Det er til stor glæde for både kunder og teamet i virksomheden.