Værdifuldt cloud-samarbejde med Carglass®

Carglass Public Cloud Løsning

Carglass® Danmark er en del af den internationale koncern Belron®, som er førende eksperter inden for reparation og udskiftning af bilruder. ADDvision samarbejder med Carglass® (Belron®) i hele Norden og har i dag driftsansvaret for kundens public cloud løsning, som er bygget i Microsoft Azure. Leveranceplatformen, som er bygget til Carglass®, håndterer over 1200 brugere og mere end 2500 devices.

Carglass® medarbejdere arbejder således dagligt på en modern workplace løsning i Microsoft 365 samtidig med, at der er integreret et større antal Microsoft tillægsløsninger (PaaS services) tilpasset deres behov. Hermed lettes det daglige arbejde og fleksibiliteten væsentligt.

Udvikling til cloud-ready

Carglass® rejse med ADDvision begyndte i 2017. Her startede samarbejdet om at gøre kunden cloud-ready. Det er en længere proces, hvor IT-infrastruktur, applikationer og processer skal forberedes til at drage fuld nytte af cloud teknologier og tjenester.

"

2017

Carglass® DK bliver kunde hos Microdata med lokale on-premisse servere. Disse servere bliver flyttet ind i Microdatas Datacenter.

"

2018

Carglass®DK bliver migreret til Microdatas Private Cloud.

"

2022

Carglass®DK og Microdata (ADDVision) påbegynder transition til Microsoft 365.
Samarbejdet udvides til at omfatte hele Norden (DK, SE, FI, NO).

”Det startede med en fælles forståelse af kundens IT-strategi og indsigt i, hvor Carglass® som forretning, ønskede at bevæge sig hen. Herefter var processen at få klarlagt Carglass® cloud modenhed, og hvilke forudsætninger, der skulle være på plads, før vi kunne påbegynde transitionsarbejdet til public cloud,” fortæller adm. direktør André Dommer fra ADDvision. ”Hos Carglass® var den primære baggrund ønsket om omkostningsbesparelser, skaleringsevne og øget fleksibilitet. Dermed vil deres IT-løsning også i højere grad kunne bakke op om deres overordnede strategi”

Fra on-premise via private cloud til public cloud

Udgangspunktet for samarbejdet var, at alle data blev opbevaret ”on-premises” hos Carglass®. Sammen med kunden blev det besluttet, at det var for stort et skridt at løfte dem direkte i public cloud, så det startede med en private cloud løsning i ADDVisions datacenter. I løbet af de næste år blev de klar til en public cloud løsning, der gør det muligt at opbygge, implementere og administrere applikationer og tjenester i skyen og udnytte mulighederne i Microsoft Azure (IaaS, PaaS & SaaS).

Drift, overvågning, og udrulning

ADDvision er i dag ansvarlige for at drifte, udbygge og overvåge Carglass® forretningskritiske platform.
”En væsentlig del af vores samarbejde er styring af brugerne, herunder udrulning af nye brugere og devices, så den enkelte bruger altid har adgang til de rette løsninger – hverken mere eller mindre (Intunes),” fortæller Morten Rasmussen, som er den primære konsulent i samarbejdet med Carglass®. ”Hertil kommer drift og overvågning, så vi sikrer den højest mulige oppetid og bedst mulige drift på deres integrerede applikationer. Vi har valgt at anvende forskellige regionszoner hos Microsoft til Carglass® set-up, så vi sikrer, at backup er tilgængeligt og adskilt fra deres driftsset-up. Hermed skabes en større sikkerhed i tilfælde af en ”katastrofe” situation.”

Rammerne er skabt for fortsat udvikling

“Carglass® IT-service operation manager Lars la Cour er ansvarlig for samarbejdet med ADDvision. ”ADDvision har virkelig vist deres værd både i samarbejdet og med at udvikle os til en cloud ready organisation,” siger han. ”Vi har derfor også været helt trygge ved at lade dem stå for udrulningen til de øvrige nordiske lande. Vi er på en spændende rejse sammen, og der er skabt solide rammer for en fortsat fælles udvikling.”

Vil du læse mere om vores andre cases?