Lars Kjer Jensen, CEO hos ADDvision og erklæret kaffenørd, tog turen langt ud i Nordhavn til ØNSK’s risteri og hovedkontor med udsigt til Kattegat for en åben snak med CFO Mathias Bunk om hurtig vækst, systemkaos og spørgsmålet alle vækstvirksomheder før eller siden må stille sig selv: hvornår holder det, vi har bygget, ikke længere?

ØNSK: 45 ansatte, 54 millioner, og en konkurrent opkøbt undervejs – på kun 8 år.

Der er et øjeblik i enhver vækstvirksomhed, hvor det går op for dig: det du har bygget, holder ikke længere. Og det er ikke fordi du har gjort noget forkert. Det er fordi i har gjort noget rigtigt. Virksomheden udvikler sig. Måske vækster den endda.

Og vækst stiller spørgsmål til alt: din organisation, dine processer og ikke mindst din IT, der skal understøtte det hele.

Systemer du satte op, da I var ti mennesker, bøjer sig ikke naturligt til en virkelighed med fyrre. Det er ikke et teknisk problem. Det er et ledelsesproblem.

Mathias Bunk er manden, der har sikret, at de kan følge med finansielt og operationelt. Som CFO ejer han ikke bare tallene, men også det systemlandskab, der skal føre virksomheden videre til det næste stadie.

“Vi har siddet og oprettet alle deres kunder manuelt én af gangen. 150 stykker. Indtastet kontaktperson, faktura-email, kilopriser. Det tog lang tid og det var en øjenåbner for, hvad vi ikke har råd til at gøre igen.”

Decentrale beslutninger giver hurtig vækst – og systemkaos

Hos ØNSK er systemlandskabet vokset nedefra. Ikke fordi det er blevet planlagt sådan, men fordi ingen har taget et aktivt valg om noget andet.

“Vi har siddet i hver vores afdeling og bare valgt det, der gav mening for os. En masse gode, decentrale beslutninger, men ikke indenfor nogle rammer overhovedet.”

Det er paradokset ved organisk vækst: den frihed der gør det muligt at bevæge sig hurtigt, er den samme frihed der over tid kan skabe kaos.

Hvert team vælger det værktøj, der virker for dem. Hvert system løser sit problem. Og pludselig sidder du med et systemlandskab, som ingen har overblik over.  Og over tid – og med vækst – så kan det mærkes i hverdagen. For eksempel sidder ØNSK i dag med tre systemer, hver gang de siger velkommen til en ny kunde.

“Når vi skal oprette en kunde, skal vi oprette den tre steder. Og så har du en kunde, der ringer ind og spørger om noget, og skal vi ind i tre systemer for at tjekke: er den kaffemaskine leveret? Eller: Er den faktureret?”

Det stiller høje krav til team og ledelse, når væksten tager fart. Og det kræver endnu mere når de samtidigt opkøber en konkurrent og skal integrere et team, en ny kundebase og skabe en ny kultur.

Det var præcis, hvad ØNSK gjorde i slutningen af 2024, da de opkøbte Damn Good Coffee Company. En konkurrent blev til en samarbejdspartner. To virksomheder blev til én. Og en omsætning på 54,6 mio. kr. i 2025 viser, at det lykkedes.

Bag tallene og historien om vækst succesen gemmer sig en anden historie, som vi ikke lige så ofte taler om. For en sammenlægning er ikke bare mennesker og kultur – det er også systemer, kontrakter og data.

På et tidspunkt er det ikke et systemspørgsmål mere. Det er et ledelsesspørgsmål. Hvad er vores forretning? Hvor skaber vi egentlig værdi? Og er vores IT med til at understøtte det, eller modarbejder det os?

“Damn Good havde 17 kontraktfelter, der ikke fandtes i vores systemer. Og de 150 kunder var fordelt på seks forskellige kontraktformer,” fortæller Mathias Bunk om integrationen af kunderne i ØNSK. 

Det er den del af væksthistorien, der sjældent kommer med i årsrapporten.

Du ved ikke om din IT virker, før den ikke gør

Vækst afslører dine systemer på mange måder. Nogle er store og strategiske. Andre dukker op som et uventet irritationsmoment en tilfældig dag og viser sig at tage overraskende lang tid at løse.

For ØNSK var det en artikel. Et sted på nettet havde nogen linket til noget, der blev kategoriseret som skadeligt. Og pludselig var det ØNSK selv, der var det skadelige.

“Vi er blevet kategoriseret som en skadelig side af McAfee og andre antivirussystemer. Vi har siddet og sendt beskeder til dem alle sammen, for at forklare, at vi er gode nok. Men McAfee ser os stadigvæk som skadelige.”

Det betyder i praksis, at kunder med en intern IT-politik ikke kan besøge ønsk.dk. En kaffevirksomhed med over 1.400 erhvervskunder, og et antivirussystem, der holder dem ude fra deres egen leverandørs hjemmeside.

Netop den slags hverdagseksempler, tegner tilsammen et billede af, hvad det vil sige at vokse hurtigere end overblikket over sin egen IT.

Nye ansatte, der skal have laptops klargjort og programmer installeret. Folk, der ikke kan logge ind. Systemer, der ikke taler sammen. Små ting, der hver for sig er til at håndtere — men som tilsammen sluger tid og opmærksomhed.

“For mange virksomheder i vores størrelse er det ikke et kendt billede. Det går godt, men man ved faktisk ikke hvorfor. Man kan ikke pege på noget konkret, man har gjort. Vi har bare været heldige.” 

 

 

Det er en af de ærligste sætninger, man kan sige som leder. Og de fleste kan nikke genkendende til den. For sikkerhed og stabilitet handler ikke kun om store angreb udefra. Det handler om, om du overhovedet ved hvad du har.

Hvilke systemer kører? Hvem der har adgang til hvad? Og hvad der sker den dag noget går ned og du ikke er på kontoret?

Sikkerhed, AI og governance

Det er sådan nogen spørgsmål, der kan holde Mathias Bunk vågen om natten. Ikke frygten for det store angreb udefra, men en stille usikkerhed om, hvem der egentlig har ansvaret, når noget går galt. Hvem sikrer driften? Hvem er der, når systemet er nede? Og har vi ressourcerne til at løse de problemer, der kan opstå?

“Jeg ved ikke, hvor meget jeg mener at vide om IT-sikkerhed, men jeg synes lige pludselig, det er en størrelse, vi skal tage alvorligt. Specielt hvis vi automatiserer med AI og bygger systemer selv.”

Og det bygger de. ØNSK er ikke en virksomhed, der venter og ser til. De tester, de eksperimenterer og de har en nysgerrig tilgang til de nye muligheder, som AI og automatisering giver.

Potentialet er tydeligt – ikke mindst i forhold til at kunne vækste uden nødvendigvis at ansætte i samme takt som før.

Men der, hvor nysgerrigheden møder virkeligheden, træder spørgsmålene også ind i arenaen.

“Min konservative finanshjerne tænker meget over compliance og sikkerhed.”

For det handler ikke kun om at bygge noget smart. Det skal også være sikkert og det skal være skalerbart.

Entusiasme og nysgerrighed er en god motor, men rækker ikke altid til de praktiske spørgsmål. Hvad sker der, når det system, man selv har bygget, pludselig fejler? Hvem har ansvaret? Og hvem løser det, hvis den person er utilgængelig?

“Og hvad med driften, hvis jeg pludselig står ude i lufthavnen på vej på ferie, og de ringer ind og siger, det virker ikke. Så skal jeg jo blive hjemme, hvis der ikke er nogen andre til at drifte det.”

At løfte noget fra en god idé til et system, der kan bære forretningen, kræver mere end en god prototype. Det kræver nogen, der ejer det. Nogen, der vedligeholder det. Og nogen, der tager telefonen.. også når Mathias er på ferie.

Beslut dig inden væksten beslutter for dig

ØNSK er ikke færdige med at vokse. Ambitionerne peger mod 250 millioner i omsætning og med det følger flere kunder, flere ansatte og sandsynligvis flere opkøb. Men den rejse kræver noget, som ikke kan købes eller bygges i en fart.

“Hvis vi skal lave et opkøb mere, og måske af en virksomhed der er 2-3 gange større, så kan ved jeg, at det ikke kan gøres på en weekend. Vi bliver nødt til at have bygget en platform, hvor det er let at koble noget nyt på.”

Det er kernen i det, Mathias Bunk er i gang med nu. Før de vælger det rigtige systemlandskab og implementerer den nyeste teknologi, så skal de kortlægge. Hvad har vi, hvad bruger vi det til, og hvad er det egentlig vores forretning har brug for nu og i fremtiden?

For det er først, når de har svaret på de spørgsmål, at vi kan stille det næste: er det vores forretning, der former vores systemer – eller er det systemerne, der skal forme vores forretning?

“Med over 45 ansatte er vi ved at nå den størrelse, hvor det godt kan begynde at gøre ondt, hvis vi ikke får styr på hele økosystemet i tide.”

De virksomheder, der håndterer vækst bedst, er ikke dem der aldrig har haft systemproblemer. Det er dem, der har gjort det til en ledelsesopgave at forholde sig til infrastrukturen – ikke kun når noget bryder sammen, men løbende, som en del af det at drive forretning.

Det kræver ikke nødvendigvis et stort IT-budget, men det kræver en beslutning og en prioritet. Nok er økonomien vigtigt, men tiden er også knap, for der meget, der skal nås for at nå den næste række af vækstambitioner for ØNSK.

Men først; så skal vi lige brygge en god kop bæredygtig kaffe.